Real Madrid vil forsøge at afskibe Gareth Bale, Karim Benzema og Dani Ceballos i håbet om at frigøre midler nok til at kunne købe Liverpools største stjerne, Mohamed Salah.
Liverpools superangriber bliver igen og igen sat i forbindelse med et skifte til Bernabeu efter en imponerende debutsæson på Anfield.
I hans debutsæson er han blevet kåret som årets spiller i England, både af spillerne selv, men også af journalisten. Dermed er der bred enighed om, at den egyptiske angriber har gjort det særdeles fremragende i denne sæson..
Den egyptiske landsholdsspiller er også på vej mod at føre Liverpool frem til finalen i Champions League, hvor Real Madrid meget vel kunne være modstanderen.
Mens en ny kontrakt er under planlægning for Salah på Merseyside, så er de forsvarende europæiske mestre dog også på udkig efter en aftale for egypteren.
I følge det spanske medie, Don Balon, så vil Liverpool ikke begynde nogen forhandlinger, hvis buddet er under 176 millioner pund.
Som et resultat af dette, bliver Real Madrid nødt til at skabe plads og rum på holdet, mens man også er nødt til at afskibe en del spillere for at få plads i økonomien til den ekstremt dyre Salah.
Det hævdes, at præsident, Florentino Perez, forventer at få omkring 88 millioner pund ind for Gareth Bale, der er blevet rygtet til Manchester United og Tottenham i denne sæson.
La Liga-giganterne forventes at sende den tidligere Tottenham-spiller tilbage denne sommer efter et skadeshelvede i Madrid.
Andetsteds tilføjer Don Balon, at den 30-årige Benzemas tid hos Real meget vel kan være ovre. Han forventes at koste i omegnen af 60 millioner pund. Til sammenligning solgte man Alvaro Morata til Chelsea for 65 millioner pund sidste år.
Et andet emne, som også er på vej væk, er den 21-årige midtbanespiller, Dani Ceballos, som ikke har haft nogen større indflydelse på førsteholdet.
Han er muligvis på vej til Real Betis for 26 millioner pund, mens Real sandsynligvis inkluderer en tilbagekøbsklausul i aftalen.
Liverpool forventes at kæmpe hårdt for at få Salah til at blive hos klubben.
Efter Roberto Firminos kontraktforlængelse på fem år, som blev skrevet under i søndags, så har Jürgen Klopp antydet, at Salah er den næste, der får forlænget sin kontrakt på Anfield.