Barcelona har været mere end normalt i medierne på det seneste. Klubben er igen blevet kædet voldsomt meget sammen med Liverpools stjernespiller Coutinho, efter der blev en lagt en dæmper på sommerens voldsomme forhandlinger. 

AF KRISTIAN PARIS

Den catalonske storklub lagde i sommers ikke skjul på, at de var mere end interesseret i Liverpools brasilianske landsholdsspiller, Phillippe Coutinho. Det skete efter Ernest Valverde måtte se sig nødsaget til at sælge Neymar til PSG for et rekordbeløb, og dermed også blev nødt til at finde en afløser for den kreative profil.

Valget faldt hurtigt på hans landsmand, Coutinho, der dog ikke var nem at lokke til Camp Nou. Hans egen manager, Jürgen Klopp, var også stålsat på ikke at sælge spilleren, og dermed blev en handel ikke til noget  – endnu.

Barcelona rygtes nu igen sammen med Premier League spilleren. Og faktisk forholder det sig sådan, at Klopp allerede har en afløser i tankerne. Det skriver flere engelske medier: det drejer sig om Neymars holdkammerat, Julian Draxler.

(Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Men hvis nu det ikke skulle lykkedes Barcelona at hente Coutinho, har klubben angiveligt allerede nu sørget for, at der er en anden spiller, der kan overtage hans endnu ikke besatte plads.

Det drejer sig om La Liga stjernen Antoine Griezmann, der til daglig spiller i Atletico Madrid. BArcelona er i følge det spanske medie Mundo Derportive interesseret i at betale i omegnen af 750 millioner kroner for den franske angriber.

Det forlyder dog også, at Atletico Madrid slet ikke er villig til at sælge, på trods af stor interesse i sommers fra blandt andre Manchester United, Real Madrid.

Den spanske avis kalder det hele for ‘Operation Griezmann’ – en operation, der skal bringe den 26-årige spiller til den catalonske hovedstad, måske allerede til vinter – det hele afhænger af handlen med Liverpool om Coutinho.