FC Barcelona vil gøre alt for at provokere, chikanere og håne Real Madrid. I sidste uge kom det frem, at madrilenerne i længere tid har været lun på den unge midtbanespiller, Dele Alli. Nu er catalanerne efter sigende også brandvarme på Alli.

alli

af Emil Plovgaard

Den unge midtbane har udviklet sig til at blive et af de mest omtalte talenter i fodboldverdenen, og nu har giganterne fra Camp Nou altså ham på toppen af deres ønskeliste.

Men den engelske landsholdsspiller – som har scoret syv mål i sine seneste fire kampe – tiltrækker altså også interesse fra Barcelonas ærkerivaler fra Real Madrid.

De spanske klubber skal hoste op med mindst £70 millioner, hvis Spurs beslutter sig for at skille sig af med den 20-årige sensation, som kun kostede dem i omegnen af £5 millioner, da han ankom fra Milton Keynes Dons i februar 2015.

Vanvittig udvikling – fra League One til international topspiller

Alli har gennemgået en helt sensationel udvikling fra bænkevarmer i League One til international landsholdsspiller, og det er kun hans anden sæson i toppen af fodbolden.

I hans første sæson i Premier League var hans form så imponerende, at selveste Roy Hodgson udtog ham til den engelske landsholdstrup.

To mål mod #1? Alli i uhyre form i øjeblikket!

Hans to mål mod Chelsea afsluttede The Blues sejrsstime på 13 vundne kampe i træk, som fortæller noget om den form, Alli er inde i pt.

Det er ikke første gang, Tottenham har haft interesse fra selveste Real Madrid. I 2012 blev Luka Modric solgt for £30 millioner til den spanske hovedstadsklub og senere røg også Gareth Bale deres vej i en rekordhandel på omkring 800 millioner kroner.

Real Madrid er dog udelukket fra at købe ind i denne sæson, men vil gøre et seriøst forsøg på at hente Alli til klubben til sommerens transfervindue.