Zinedine Zidane har absolut ikke taget den med ro i sit første sommer-vindue efter gensynet med Real Madrid.

Zinedine Zidane Real Madrid

Foto: Denis Doyle/Getty Images

Siden franskmanden overtog manager-posten i marts, har han gjort det tydeligt, at han ønsker fuld kontrol over sammensætningen af truppen.

Real havde det svært i sidste sæson under Julen Lopetegui og sidenhen Santiago Solari, hvor man spillede uden Cristiano Ronaldo for første gang i ti sæsoner.

Nye indkøb var derfor en nødvendighed, og man har da allerede også brugt penge på spillere som Rodrygo, Eder Militao, Luka Jovic og Eden Hazard.

Hazard er den seneste tilføjelse til Real-truppen, og belgieren er det indkøb, som fansene har hungret efter.

Den 28-årige belgier anses som en af verdens bedste spillere, lige under Lionel Messi og Cristiano Ronaldos niveau.

Jovic’ ankomst har sået tvivl om Karim Benzemas fremtidsudsigter på madrilernes førstehold.

Så hvordan ser startopstillingen egentlig ud for Real i den nye sæson, med de seneste fire indkøb?

Thibaut Courtois; Dani Carvajal, Sergio Ramos, Raphael Varane, Marcelo; Casemiro, Luka Modric, Toni Kroos; Vinicius Junior, Luka Jovic, Eden Hazard.

I øjeblikket er der altså ikke noget rum til Rodrygo eller Militao, men de er henholdsvis 18 og 21 år gamle. Og de kommer nok ind fra bænken et utal af gange i den kommende sæson.

Gareth Bale rygtes væk og Benzema bør nok også se sig om efter en ny klub på trods af, at han i den seneste sæson nettede 21 gange for hovedstadsklubben.