Der florerer i disse dage en masse transferrygter, men et af de mere seriøse rygter skulle angiveligt være, at den tyrkiske klub Fenerbahce har forhørt sig om den tyske landsholdsspiller Mesut Özil.
Ifølge Özils agent skulle Fenerbahce være meget interesseret i at tilknytte ham fra næste sommer af. Der er dog ikke endnu afgivet et officielt bud fra klubbens side, men derfor er sandsynligheden for et skifte nødvendigvis ikke mindre.
Özil skulle ifølge det engelske nyhedsmedie Bleacherreport have udtalt, at han ville elske, at se sig selv spille i en Fenerbahce-trøje, og at der ikke skulle herske nogen som helst tvivl om hans kærlighed til den tyrkiske klub.
Hvis Özil bliver tilføjet klubbens lønningsliste er han ikke den eneste højtprofilerede spiller i klubben. Alene i dette transfervindue har Fenerbahce hentet Robin van Persie og Nani.
Der er dog et lille bump på vejen, og det er om Arsenal er villige til at sælge den tyske vidunderdreng. Alene i 2015 har Özil skabt 76 målskabende chancer, så der er altså ikke nogen tvivl om, at Mesut Özil er en vigtig brik for Londonklubben.
Den tyske spiller, som har rødder i Tyrkiet, har foruden Arsenal også spillet i Real Madrid, Werder Bremen og Schalke 04. Sidste år vandt han guld med det tyske fodboldlandshold til verdensmesterskaberne i Brasilien.