I onsdags blev der i Horsens skrevet begyndelse på en ny æra for det danske fodboldlandshold. Med 5-0 sejren over Liechtenstein, hvor danskerne i øvrigt optrådte i en helt ny hvid Hummel-trøje blev der skrevet en ny blank side i det danske landsholds eventyr.
Ikke bare er der blevet ændret trøjemærke fra Adidas til Hummel, også på trænerbænken er Morten Olsen blevet udskiftet med Åge Hareide.
I dag skulle man så forsøge at levere op til de fornuftige præstationer, der var blevet leveret på CASA Arena om onsdagen mod et armensk landshold, der var uden Henrikh Mkhitaryan og Yura Movsisyan, hvilket man også kunne se på armenernes spil i dagens kamp.
I første halvleg blev byggestenene til en sejr lagt med Christian Eriksens første landsholdsmål i Parken og en altdominerende kontrol af kampen.
Efter pausen var det endnu engang danskerne, der skulle vise sig at bære den dominerende rolle. En boldbesiddelse på 70-30 og et ufattelig stort skudovertag i spillet bragte desværre ikke yderligere mål af sig. Derudover skal det også nævnes, at Christian Eriksen i det 72. minut ikke formåede at omsætte et straffespark til mål efter en fin redning af den armenske målmand.
På trods af de lave konversionsrater i dagens kamp fik Danmark en fornuftig start på VM-kvalifikationen med tre point hjemme i Parken.
I dagens anden puljekamp mellem Kazakhstan og Polen holdt Richard Møller Nielsens devise om at en 2-0 føring er den farligste føring, der findes i fodboldverdenen.