I vores serie af indlæg, hvor vi kigger på alle VM trøjerne, er turen nu kommet til gruppe H. Dette er den sidste gruppe der er og den gemmer bl.a. på et af VM’s mest spændende hold. Belgien er nemlig med i gruppe H og det er et hold, som fodboldfans over hele verden har tårnhøje forventninger til. Belgien må også siges at være de klare favoritter til gruppens 1. plads. Udover Belgien finder vi i gruppe H også: Algeriet, Rusland og Sydkorea. De tre hold vil helt sikkert, komme til at kæmpe en hård kamp, for at tage gruppens 2. plads.
Belgien
Det første hold vi kigger på er Belgien. Det er et hold fyldt med spændende unge talenter og flere store stjerner. Belgien profitere i øjeblikket af det fantastiske talentarbejde, der er blevet lavet i landet gennem de seneste år. Kompany, Hazard, Fellaini, Lukaku, Witsel, Vertonghen, Cortouis og man kunne blive ved. Listen over fantastiske belgiske spillere er lang og de viste igennem VM kvalifikationen, at de kan spille noget sprudlende offensivt fodbold. Mange har høje forventninger til Belgien, men om de kan leve op til dem, er dog endnu uvist.
Belgien stiller til VM op i en rød hjemmebanetrøje, med sorte og gule detaljer. På selve trøjen er der et print nede i hjørnet, det er en lidt utydelig krone der er printet på trøjen, i en lidt mørk farve. Denne krone kommer fra det belgiske fodboldlandsholds logo. Til hjemmebanetrøjen er der røde shorts og ligeledes røde strømper. Udebanetrøjen er sort, med en gul og en rød stribe, som løber diagonalt ned af trøjen. De tre farver, sort, gul og rød stammer fra Belgiens flag. Til udebanetrøjen er der sorte shorts og ligeledes sorte strømper. Belgien er et af de få hold til VM, der har en 3. trøje. Den er gul med lidt sorte og røde detaljer og så har den det samme print som hjemmebanetrøjen. Til 3. trøjen er der gule shorts og ligeledes gule strømper.
Hvis du holder med Belgien eller bare syntes at de har nogle fede trøjer – så kan de købes lige her.
Algeriet
Algeriet er kun med til VM for fjerde gang og de har altså derfor ikke, den store VM erfaring. Der er ikke de store forventninger til Algeriet. De afrikanske hold har dog altid vidst sig at være giftige, til VM slutrunderne og man skal derfor ikke undervurdere Algeriet. De kan muligvis komme til at kæmpe med om gruppens 2. plads, hvis de kan stjæle point fra Rusland og Sydkorea.
Algeriet stiller til VM op i en hvid hjemmebanetrøje, med grønne detaljer. Til den hvide trøje er der hvide shorts og ligeledes hvide strømper. Algeriets trøjer er lavet af Puma og de er generelt begge to meget minimalistiske. Udebanetrøjen er lysegrøn med hvide detaljer. Til udebanetrøjen er der shorts og strømper i samme farver som trøjen.
Rusland
Rusland er sammen med Sydkorea den største udfordre til Belgien. Det forventes at Rusland kommer til at kæmpe med om de to øverste pladser i gruppen, som giver videre adgang til ottendedelsfinalerne. Rusland har et hold som primært består af stjerner fra den russiske liga. Der er ikke mange af de russiske spillere, som spiller udenfor Rusland. I spidsen for Rusland står den rutinerede italiener Fabio Capello, som er særdeles kendt for sin defensive tilgang til spillet.
Rusland stiller til VM i Brasilien op i en mørkerød hjemmebanetrøje. Ærmerne på trøjen er i en lidt mørkere farve end resten af trøjen og så er der lidt print op af trøjen samt guld detaljer. Til hjemmebanetrøjen er der shorts og strømper i samme farver. Ruslands udebanetrøje er hvid og blå. Den øverste del af trøjen er lavet i to blå nuancer, så det giver et flot farvespil. Til trøjen er der hvide shorts og strømper, med blå detaljer. Farvesammensætningen på Ruslands udebanetrøje har Adidas klaret rigtig godt og det har gjort, at det er en af VM’s flotteste trøjer.
Hvis du holder med Rusland eller bare syntes at de har nogle fede trøjer – så kan de købes lige her.
Sydkorea
Sydkorea er det sidste hold vi kigger på i denne gruppe H. Sydkorea har et spændende hold, med mange spillere fra europæisk fodbold. Fem spillere fra Premier League og syv fra Bundesligaen, viser lidt om den kvalitet Sydkoreas landshold faktisk besidder. Det helt store håb er Leverkusen’s Son-Heung-Min, som der er store forventninger til efter hans gode præstationer i Bundesligaen. Sydkorea forventes at skulle kæmpe med Rusland, om gruppens 2. plads.
Sydkorea kommer til VM i et par stilfulde trøjer. Trøjerne er lavet af Nike og de har skabt et meget minimalistisk design, som ser super godt ud på banen. Hjemmebanetrøjen er rød med blå og hvide detaljer. Til denne trøje er der blå shorts og røde strømper. Udebanetrøjen er hvid med blå og røde detaljer. Til udebanetrøjen er der hvide shorts og ligeledes hvide strømper.