I weekendes El Clasico-opgør var der drama for alle pengene og det er til syneladende fortsat uden for banen. En ordkrig mellem de to rivaler, men kollegaer på landsholdet, Pique og Ramos er brudt ud og det går ikke stille for sig.
Af David Paris
Efter at Real Madrid-forsvarsspilleren og anføreren Sergio Ramos så rødt i weekendens El Clasico-opgør mellem Real Madrid og Barcelona, er der udbrudt en heftig ordkrig mellem netop Ramos og landsholdskollegaen og Barcelona-spilleren Gerard Pique.
Efter 78 minutter i kampen lavede Sergio Ramos, der også er anfører for hovedstadsklubben, en fuldstændig hjernedød tackling, idet han, med to fødderne stemplede og nedlagde Barcelonas Lionel Messi. Dommeren Alejandro Hernandez var ikke i tvivl; rødt kort var konsekvensen for tacklingen og Ramos stod og diskuterede med dommeren før han overgav anførerbindet til Marcelo og gik i bad.
På vej ud af banen bemærker Ramos Barcelonas midterforsvarer Gerard Pique og Ramos begynder at lave en talende bevægelse med hånden, mens kameraerne fangede ham i at sige: “Tal nu, tal nu.”
Herefter pegede han direkte mod boksene ude på bænken. Det er angiveligt en reference til Piques tidligere udtalelser i pressen om, at mange dommere og ledere sidder i boksene på Santiago Bernabeu og favoriserer Real Madrid. Ramos’ røde kort er et eksempel på præcis det modsatte og det var det den 31-årige Ramos forsøgte at vise.
De to kamphaner har tidligere være i klammeri, men tilbage i marts i år, fortalte de begge to, at når det handler om landsholdsfodbold for Spanien, så er de begge to indstillet og professionelle nok til at lade hadet ligge og yde den bedste mulige indsats for holdet.