Sæsonen er ovre i både England og Tyskland og det betyder, at diverse managers skal have spillerindkøbs-brillerne på og ud og kigge på det enorme transfermarked. Ofte er det sjældent man sikrer sig en spiller uden kamp – i hvert fald, når det gælder de store spillere. 

AF KRISTIAN

Det sidste har de to succesfulde managers Carlo Ancelotti og Arsene Wenger erfaret, eftersom de begge to er interesseret i den samme Bundesliga-stjerne.

Det drejer sig angiveligt om RB Leipzig stjernen Emil Forsberg, der i denne sæson har været en af de bærende kræfter på det voldsomt overpræsterende Leipzig hold, der i deres første sæson i Tysklands bedste række sluttede som nummer tre.

Leipzig ønsker eftersigende i omegnen af 300 millioner danske kroner for den svenske offensivstjerne.

​Arsene Wenger, der netop har offentliggjort, at han forlænger med den klub han har været i over to årtier, er angiveligt ude efter den svenske stjerne, der formentlig skal erstatte Mesut Özil i offensiv for the Gunners.

Britiske medier hævder samtidig, at franskmanden har fået hele 150 millioner pund til at ‘genopbygge’ holdet, der for første gang i 20 år missede Champions League kvalifikationspladserne.

FBL-ENG-FACUP-ARSENAL-CHELSEA

Men på trods af Arsenals tidlige bud er det sikke sikkert, at talentet Forsberg forlader de trygge rammer i Tyskland. Der er nemlig kommet et tilsvarende bud fra Forsbergs Bundesliga-konkurrenter fra sydtyske Bayern München med Carlo Ancelotti i spidsen.

Eftersom de to hold spiller i samme række, er det nok også mere sandsynligt, at Forsberg vælger de tyske mestre frem for de engelske nummer fem. Det bekræfter den britiske avis the Mirror. 

Den 25-årige svensker har været en af Bundesligaens bedste i år, hvor han har scoret otte mål og lavet imponerende 19 assists i 30 kampe for Leipzig.