Arsenal blev efter kampen mod Liverpool, fredag aften, kritiseret for at have spillet for kedeligt, for dårligt og for ambitiøst i kampens første 45 minutter. Arsenals træner Arsene Wenger har nogle kommentarer til den sag. Han er nemlig blevet interviewet af det engelske medie Sky Sports
Af David Paris
Arsenal-træner Arsene Wenger mener, at hans mandskab i kampens første 45 minutter var paralyseret, men at anden halvleg blev spillet på London-klubbens præmisser.
Jurgen Klopp og hans Liverpool-mandskab var godt forberedte til fredags opgør mod Premier League-mandskabet Arsenal. De var farlige foran mål, hurtige og kunne nærmest forudse Arsenal-spillernes næste træk. Arsenal formåede af den grund ikke at få et eneste skud på målmand Simon Mignolets mål i første halvleg. Om det siger Arsenals franske træner følgende til Sky Sports:
“Jeg synes, at vi var paralyseret i første halvleg. Det var som om vi var lammede, frosne og ikke kunne bevæge os. Vi mistede mange bolde og flere gange spillede man den direkte til en modspiller. Mærkværdigt, men sådan er det. Vi stod for lang tilbage på banen og kunne ikke få gang i pasningsspillet. Bolden hoppede og dansede og første berøringer var ikke gode nok.”
“Vi var helt nede i kulkælderen og havde svært ved at se en udvej mod Liverpools gode spil. I anden halvleg løftede vi dog vores spil og kampen blev spillet på vores præmisser. Vi fik point i en kamp, der ved første øjekast lignede et nederlag. Så det er godt nok. Jeg fortalte spillerne ved 1-0-målet, at vi kan vinde den her kamp. Vi måtte ikke tabe og det gjorde vi så heller ikke.”
Arsenal fik hjælp til at score et mål, da Simon Mignolet, målmand for Liverpool, tydeligvis var skyld i Arsenals anden mål. Et klart drop, og ifølge den tidligere Liverpool-spiller, Jamie Carragher, burde klubben skille sig af med den belgiske målmand.