Af Anders Lang Jensen

The Gunners har fået en mildest talt dårlig start på tilværelsen i denne Premier League-sæson med 2 nederlag i de første 3 kampe.

Photo by Gareth Copley/Getty Images

Tidligere på sommerens underskrev den aldrende Arsene Wenger en ny 2-årig kontrakt med Arsenal, og allerede dengang var der store protester i den rutinerede franskmand og hans fremtid i London-klubben.

For første gang i 20 år under Arsene Wenger blev det ikke til det eftertragtede Champions League gruppespil i denne sæson efter en skuffende 5. plads i sidste sæson. Men franskmanden er stadig at finde på Emirates Stadium, og manageren er positiv overfor den nuværende trup.

Photo by Richard Heathcote/Getty Images

Nederlag til Liverpool og Stoke og en sejr hjemme over Leicester er resultaterne for The Gunners i denne liga-kampagne indtil videre. Ikke siden 2004 har Arsenal vundet den engelske liga, men franskmanden holder mulighederne åbne overfor et mesterskab.

”Hvor ikke?”, svarede Wenger på pressemødet inden denne weekends kamp mod Bournemouth efter spørgsmålet omkring et muligt mesterskab. ”Bare fordi vi kun har spillet 3 kampe og tabt 2, kan vi vende situationen hurtigt. Nogle af de hold, der er favoritter nu, er ikke bedre end os” siger Wenger til Daily Mail.

Photo by Julian Finney/Getty Images

På transfervinduets sidste aften lignede det, at franske Thomas Lemar var tæt på Arsenal, men transferen faldt til jorden, og derfor blev den chilenske stjerne Alexis Sanchez også på Emirates. Men til januar forventes det hele at blive genoptaget i Wengers jagt på Monacos profil.

Efter mange år med efterspørgsel på en ny angriber hentede Arsenal denne sommer Alexandre Lacazette hos franske Lyon. For et rekordbeløb på omkring £53m svarene til små 440 mio. kr. endte den franske landsholdsspiller i den engelske hovedstad.