Arsenal ligger lunt i svinget i forhold til et Premier League-mesterskab på nuværende tidspunkt. Klubben ligger således placeret a point med Manchester City og Liverpool. Alle tre klubber har 20 point hver efter ni runder. Førstnævnte fører på grund af målforskellen.

Nu har Arsene Wenger så afsløret, hvor mange point, han tror, der skal til, for at Arsenal kan vinde Premier League i denne sæson.

Og tallet er noget overraskende 82. Så mange point skal der, ifølge Wenger, til for at Arsenal kan kalde sig mestre i maj 2017.

Sidste gang Arsenal sidst skrabede så mange point sammen var i sæsonen 2007/08, så The Gunners skal altså levere noget ud over det ordinære i denne sæson, hvis de skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at vinde Premier League.

Dengang var det dog ikke nok til at vinde Premier League. Faktisk endte man på en noget skuffende tredjeplads, efter Chelsea på andenplads, og Manchester United, der endte med at blive mestre.

Således udtalte Wenger til et 20-års jubilæum i går til et kort interview:

Hvis du ser nøje efter, så er der ved at danne sig et mønster i toppen. Vi ligger a point med to andre klubber, med 20 point efter ni kampe. For at vinde mesterskabet skal man derfor have 82 til 86 points i denne sæson.

Hver eneste kamp er vigtig, fordi ligaen er så tæt, som den er. Vi har en meget vigtig måned i sigte, for november kan blive en meget afgørende måned for os, fordi vi har så mange store kampe, og så hjælper det jo også, når vi får vores skadede spillere tilbage på holdet.

Truppen er blevet mere moden, og vi er godt nok udrustet til et mesterskab i denne sæson, selvom ligaen er tæt.

Sidst Arsenal vandt ligaen var tilbage i 2003/04-sæsonen, hvor man gik ubesejret igennem hele sæsonen. Dengang spillede Thierry Henry og Robert Pirés en afgørende rolle i klubbens mesterskab.