Manchester Uniteds manager, Luis van Gaal, er under et kæmpe pres, forud for Arsenals besøg på Old Trafford på søndag. Arsenals manager Wenger indrømmer desuden, at han føler med Van Gaal og han har altså sympati. 

Af David Paris 

Arsene Wenger har afsløret, at han har ‘dyb resspekt og sympati’ for den pressede Manchester United-manager Luis van Gaal. Den hollandske manager er under negativ beskydning fra medierne, der bliver ved med at understrege, at Premier League-klubben simpelthen bare skal vinde hver gang.

Konsekvenserne af The Red Devils’ dårlige resultater, er lige nu, en femteplads i Englands bedste række, hele 12 point efter ligaens førerhold, Leicester City.

På søndag kommer Premier Leagues nummer tre, Arsenal, så på besøg, på Uniteds hjemmebane Old Trafford, i en kamp, hvor Arsenal er storfavoritter til at tage sejren. London-klubbens manager Wenger fortæller til det engelske medie, Goal, at han har ondt af LvG, som Luis van Gaal også kaldes.

Wenger fortæller på et pressemøde: “Jeg ønsker ikke at tale for meget om Manchester United i dag, fordi vi er fokuserede på os selv, men selvfølgelig har han min respekt og min sympati.”

“At være favoritter er ikke en særlig stor ting, det er blot tom snak. Du er nødt til at fokusere på spillet på banen. Det er godt at snakke om tingene, men præstationerne på banen er langt vigtigere,” sluttede den franske manager.

Hvem tror du vinder kampen mellem Manchester United og Arsenal?