West Ham United har nu officielt hentet den 21-årige portugisiske angriber fra Vitoria de Guimaraes. 

Du kender nok kun klubben og spilleren for den sags skyld, hvis du følger eller har fulgt den portugisiske Premeira Liga i sidste sæson.

Hvis du har gjort det vil du med sikkerhed have lagt mærke til den blot 21-årige angriber Xnde Silva fra Primeira Liga klubben Vitoria de Guimaraes.

Angriberen kommer til West Ham for en ukendt sum men vil blive en del af klubbens U23 hold i første omgang. Han fik sin træningsdebut i går fredag, mod Watford i en venskabskamp. Han skriver under på en tre-årig kontrakt.

(Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

“West Ham United er henrykte over at kunne annoncere, at den portugisiske angriber Xande Silva kommer til klubben.” skrev Londonnerne på deres officielle website.

Silva har repræsenteret sit land på adskillige ungdomslandshold. Helt fra U15 til U20.

Silva var en del af den U20 landsholdstrup fra Portugal, der nåede til kvartfinalerne ved U20 VM sidste sommer.

Om skiftet har han selv sagt følgende: “Det her er en meget vigtig tid for mig. Det er en hel ny oplevelse for mig, jeg skal væk fra Portugal. Jeg er meget glad for at kunne kalde mig selv West Ham spiller. ” slog den unge angriber fast.

“Jeg er en meget tekniske spiller, der er meget hurtig. Jeg vil give mig selv 110 % for West Ham på banen. Hver eneste gang jeg spiller. Det er jeg ikke i tvivl om.

Det er en stor drøm for mig at spille i England. West Ham er en stor klub med en stor historie. Den har en kæmpe fanbase og jeg er meget spændt på, hvad tiden her vil bringe. ” slog han fast til sidst.