Ligesom fodboldspillere kan skifte arbejdsgiver i transfervinduet, som finder sted to gange om året, kan professionelle fodboldtrænere også skifte den ene klub ud med den anden. Fordelen, eller ulempen om man vil, er dog bare det, at skiftet kan ske når som helst i sæsonen. De er altså ikke afhængige af et transfervindue og allerede nu kan vi måske være vidne til den første Premier League-træner, der får en fyreseddel – efter kun 3 kampe.
Af David Paris
Den engelske Premier League-klub West Ham United overvejer angiveligt at fyre deres nuværende træner Slaven Bilic efter kun tre Premier League-kampe i den netop startede sæson.
Klubben tabte i går, for tredje kamp i træk, og denne gang var det til oprykker fra Newcastle United og slutresultatet var ydmygende 3-0. Derudover har London-holdet også lidt nederlag til Manchester United og Southampton. Klubbens dårlige start er resulteret i en absolut sidsteplads i den bedste engelske række og flere eksperter har spået West Ham til at være blandt favoritterne til at rykke ned.
Flere medier, blandt andet det anerkendte medie The Telepgraph, skriver, at der er problemer med hierakiet i truppen under Bilic, og at taktikken ikke bliver fulgt. Derudover har flere stillet spørgsmål til Bilics startellever, idet flere spillere på papiret burde spille, men i stedet sidder på bænken eller er henvist til tribunen.
Selvom det er utrolig tidligt i sæsonen, og alle kampene har været på udebane, er der stadig grund til bekymring. Den kroatiske træner var nemlig heller ikke specielt overbevisende i slutningen af sidste sæson og West Ham ser ud til at fortsætte den dårlige stime for før sommerferien. Klubben sluttede på en 11. plads, men det var kun på grund af en godt efterår og heldige point i foråret.
Bilic har kun ét enkelt år tilbage af sin kontrakt med klubben og det kan derfor være, at han ikke får sin aftale forlænget. Samtidig er det også billigere at fyre ham nu, da han ‘kun’ skal have lån for resten af året, og ikke f.eks. tre eller fire år, hvis kontrakten nu havde været så lang.