I går blev bronzekampen ved sommerens VM-slutrunde spillet. Belgien slog England med 2-0 blandt andet med deres anfører og helt store stjerne Eden Hazard som den ene målscorer.

Af Anders Lang Jensen

 

Chelsea-stjernen er igennem længere tid rygtet mod spanske Real Madrid. De spanske giganter solgte deres igennem 9 sæsoner kæmpe stjerne Cristiano Ronaldo til italienske Juventus. Derfor skal en ny superstjerne hentes ind som erstatning.

Eden Hazard har indrømmet at han er klar til at forlade Chelsea. Mindre en 24 timer efter Chelsea præsenterede deres nye manager Maurizio Sarri, har Belgieren nemlig smidt en bombe – hans tid på Stamford Bridge kan være forbi.

Efter dagens kamp mod England fortæller han, at muligvis skal væk fra London-klubben, og at det formentlig er Real Madrid, der er hans foretrukne destination.

 

”Efter seks fantastiske år i Chelsea er det måske tid til at opdage noget nyt. Efter dette VM kan jeg vælge om jeg vil blive eller skifte. Chelsea tager den endelige beslutning, om de vil lade mig gå. I kender min foretrukne destination”, siger Hazard til Kristof Terreur.

Den omtalte destination kan meget vel betyde Real Madrid. Tidligere har Hazard udtalt sig i positive vendinger om Madrid-klubben. Derudover er de store spanske rivaler fra FC Barcelona også meldt interesserede i at hente belgieren denne sommer. Real Madrid ligner dog det oplagte valg.

Real Madrid har længe beundret den 27-årige Chelsea-spiller, og de leder altså lige nu efter en erstatning til Cristiano Ronaldo. Chelsea vil uden tvivl forlange en stor sum penge for at lade Hazard gå med to år tilbage af sin kontrakt.