Liverpools belgiske målmand Simon Mignolet har de senere sæsoner lagt øre til voldsom kritik for sine præstationer i Liverpool-målet. Tyske Loris Karius slog, i den forgangne sæson, belgieren af i jagten om spilletid, og det siger vist ikke så lidt.

Af Anders Lang Jensen

 

I går hentede Liverpool så en ny decideret førstemålmand i brasilianske Alisson, der er kommet til fra italienske AS Roma. Den dyre målmandsprofil åbner op for et salg af enten Mignolet eller Karius. Førstnævnte har interesse fra sydlige himmelstrøg.

Den spanske avis, Marca, melder, at FC Barcelona anser Simon Mignolet som én af fem mulige erstatninger for Jasper Cillessen.

Liverpool har som nævnt anskaffet sig den brasilianske landsholdskeeper, Alisson, der i forbindelse med skiftet er blevet verdens dyreste målmand. Det betyder altså samtidig, at belgiske Simon Mignolet er i overskud på Anfield.

Til trods for svingende præstationer gennem mange sæsoner kan belgieren muligvis ende på en større adresse end Anfield.  Ifølge den spanske avis, Marca, anser FC Barcelona nemlig Mignolet som én af fem mulige erstatninger, hvis Jasper Cillessen som forventet ender med at blive solgt denne sommer.

Foruden Mignolet nævnes Wolfsburgs Koen Casteels, Borussia Mönchengladbachs Yann Sommer, Real Sociedads Geronimo Rulli samt Eibars Marko Dmitrovic som kandidater til backup-rollen hos FC Barcelona.

 

Rent økonomisk vil en handel med Liverpool omkring Mignolet være fordelagtig for Barcelona, der gerne vil lave billige handler. Liverpool har nu tre målmænd, hvor belgieren uden tvivl skal sælges denne sommer. Det kan betyde en billig pris for spanierne, hvis de vil gøre et konkret bud ud af Mignolet.

Mignolet har været i Liverpool siden 2013, hvor han kom til fra Sunderland som en relativt stor profil på målmandsposten.