Sommerens spekulationer om Willian og hans fremtid har fyldt meget i medierne. Specielt medierne tæt på London-klubben Chelsea har været interesserede i at få bestemt Willians fremtid. De har skrevet at den brasilianske fodboldspiller var utilfreds som Chelsea-spiller og ville søge nye græsgange. Men det er ikke sket. Willian er stadig Chelsea-spiller og det fint, hvis det står til ham selv.

I et interview med det engelske medie 90min.com siger fløjspilleren nemlig, at han, hvis klubben også kan, kan se sig selv som en af The Blues i de næste fem år. Han slår fast at han er meget glad, og at spekulationerne om hans fremtid altid bare var tomme rygter. Og aldrig havde substans i sig.

Barcelona skulle ifølge flere spanske medier have været tæt på at sikre sig brasilianerens underskrift for, hvad der svarer til 500 millioner danske kroner. Og den 30-årige landsholdsspiller indrømmede også tidligere, at han ville have skiftet klub, hvis Conte var blevet som træner. Det gjorde han ikke. Og nu er situationen helt omvendt for Willian.

Sarri er træner nu og Willian siger:

“Mange mennesker siger mange forskellige ting. Jeg har aldrig villet forlade Chelsea. Og sådan er det. Jeg har altid ville blive i klubben så lang tid som muligt. Dette fordi jeg er glad i klubben. Da jeg kom til klubben fra Shaktar var planen at blive så lang tid som muligt, hvis jeg var glad. Og det var og er jeg. Jeg håber at blive fem år mere. ”

“Jeg har kun to år tilbage af min kontrakt, men jeg håber at blive i Premier League i fem år mere. Jeg har vundet titler og spillet mange kampe. Mange store kampe og jeg har mange gode minder og venner her. Det er derfor jeg ikke vil væk. Mit liv er i Premier League.