Af David Paris
Flere medier skriver, at den engelske midtbanespiller, Jack Wilshere, selv er sikker på, at han inden for den nærmeste fremtid kommer til at skrive under på en ny kontrakt med Arsenal. Træner Wenger skulle angiveligt have planlagt flere møder med Wilshere i starten af januar, netop for at diskutere en eventuel kontraktforlængelse.
Wilshere var i sidste sæson ude i kulden i London-klubben, primært på grund af flere år med mange skader. Af den grund var han langt nede i hierakiet og flere medier skrev, at han definitivt var på vej væk fra Emirates Stadium. Bournemouth hentede ham på en lejekontrakt og den 25-årige fodboldspiller spillede stort set hver kamp. I denne sæson er det mest blevet til bænkpladser, men inden for den seneste måned har han startet inden i flere kampe. Senest i gårsdagens kamp mod Crystal Palace. Kampen endte 3-2 og Wilshere spillede en udmærket kamp.
Nu er det så kontraktforlængelserne som flere fans gerne vil have afklaret – Wilshere har været i klubben sin han var ni år og han har vist flere gode takter på det seneste, så det ville være hovedløst for Wenger at lade Wilshere skifte frit til en anden klub til sommer. Eller hvad?
Wilshere siger:
“Jeg har talt med chefen og han siger, at han vil tage en snak med mig. Jeg er sikker på, at det kommer til at blive en succes.”
Wenger siger: “Det er planlagt, der vil blive fastlagt en dato, der ikke kan udskydes. Jack Wilshere er tilbage og han giver os masser af gode præstationer. Han har gode førsteberøringer og scorer også mål. “