Af David Paris 

Det engelske landhold spille i forgårs træningskamp mod Tyskland og inden kampen havde landstræneren annonceret, at det formentlig ville blive debut til flere unge engelske profiler, der tidligere har gjort sig på U21-landsholdet. Nu siger den samme træner, at det muligvis kan blive til flere debutter når England tirsdag møder Brasilien. Han har i hvert fald udtaget yderligere 3 relativ ukendt engelske spillere.

De tre unge engelske spillere, som landstræner Gareth Southgate mener, er klar til at prøve kræfter med international topfodbold, er Dominic Solanke, Lewis Cook og Angus Gunn.

(Photo by Duane Burleson/Getty Images)

I kampen mod tyskland i fredags, fik Chelsea-spillere Ruben Loftus-Cheek debut, idet han spillede fra start. Det samme gjorde Tammy Abraham, Jordan Pickford og Joe Gomez og nu ligner det altså, at de tre førnævnte spillere, også ser ud til at få debut på det engelske A-landshold.

England møder tirsdag aften, som nævnt tidligere, Brasilien på hjemmebane Wembley. En kamp, der bruges som forberedelse for VM-slutrunden til sommer i Rusland, som begge nationer, allerede er kvalificeret til. Southgate lægger dog ikke skjul på, at selvom det kun er træningskampe og de i realiteten ikke betyder noget, så er de stadig vigtige. Allerede nu er han nemlig begyndt at udvælge de spillere, der skal med til Rusland og måske han også har en idé om en mulig startellever.

Dominic Solanke skiftede i sommers til Liverpool og bliver brugt som indskiftningsspiller. Succes har han ikke fået endnu, men han er også kun 20 år. Angus Gunn er U21-målmanden i Manchester City og kunne meget vel være andetvalget efter Ederson i City-buret om et par år. Lewis Cook er midtbanespiller og bar et stort ansvar, da Englans U20-landshold vandt VM for ikke så lang tid siden. Kan han gentage successen på det engelske A-landshold?