Mathias Zanka Jørgensens fremtid i FCK er ovre. Det har Ståle Solbakken og han selv konkluderet. Dog bliver han i hovedstadsklubben sæsonen ud, for at hjælpe til med endnu et mesterskab til det i forvejen fyldte pokalskab.
af Emil Plovgaard
Det er dog ikke endeligt, hvor han skal hen endnu, men der er dog interesse fra en La Liga-klub, som også var interesseret i den danske forsvarsspiller i sommers.
Det er ifølge Marca den spanske klub fra Sevilla, Real Betis Balompié, der har meldt sin interesse. Klubben råder desuden over den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi.
Læs også: Her er grunden til, hvorfor Kane ikke var med mod Aston Villa
Zanka forlængede tidligere på sæsonen sin kontrakt til sommeren 2018, men der er dog en intern aftale parterne imellem om, at man giver Zanka lov til at skifte klub til sommer.
Marca skriver dog intet om et eventuelt bud, men interessen skulle altså ifølge avisen stadig være intakt.
Læs også: Denne stjerne bliver i Arsenal – på én betingelse