Real Madrids træner, Zinedine Zidane, prøver ikke at skjule sin begejstring for Paul Pogba. Charmeoffensiven fra den franske træner fortsætter nemlig.

Zinedine Zidane
Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Los Blancos køber stort ind til sommer, og Zidane vil gerne gøre sin landsmand til en af tilføjelserne på Bernabeu.

Pogba bliver dog ikke helt gratis, men penge er ikke nogen forhindring for Real, som har et budget på 430.000.000 pund i det kommende transfervindue.

Zidane skjuler dog heller ikke sin beundring af Paul Pogba. Nærmere tværtimod.

“Jeg kan godt lide Pogba, og det er ikke noget nyt,” fortæller han til et spansk medie ifølge Marca.

“Jeg kender ham personligt, og han er anderledes. Han kan tilføje noget, som kun få andre formår, takket være sin kvalitet.

Han ved, hvordan man angriber, og hvordan man forsvarer.”

Foruden Paul Pogba, så rygtes også Eden Hazard og Christian Eriksen til den spanske hovedstad.

I forvejen kommer både Eder Militao og Rodrygo til fra henholdsvis Porto og Santos.

LÆS OGSÅ: Tidlig Juventus-exit for Cristiano Ronaldo? Nu svarer han selv på rygterne om et skifte væk