Zinedine Zidane overvejer sine muligheder i kampen mod Deportivo la Coruna. [Getty Images]

Zinedine Zidane overvejer sine muligheder i kampen mod Deportivo la Coruna. [Getty Images]

Den tidligere Real Madrid-træner Rafael Benitez lavede den store fejl, da han var træner for Real Madrid, at undlade at kommentere på, om han synes Cristiano Ronaldo var den bedste spiller i verden.

Lidt klogere er den nye træner Zinedine Zidane. Han udtalte nemlig på en pressekonference tidligere i dag (lørdag, red.) at han mener, at Ronaldo er verdens bedste spiller lige nu.

Zidane var citeret af Goal med følgende ord om Ronaldo:

”Ronaldo gør det rigtig godt. Han har min fulde opbakning. Jeg er meget tilfreds med at have ham på holdet. Ronaldo er stadig den bedste spiller i verden for mig. Han er en afgørende spiller. Der altid meget snak omkring ham, men jeg er glad for ham.”

Ronaldo tabte i mandags kampen om at blive den bedste spiller for 2015 til Lionel Messi, der vandt Ballon d’Or i Zürich. Ronaldo kom ind på andenplads, og Neymar måtte nøjes med en tredjeplads.

Cristiano Ronaldo kom til Real Madrid fra engelske Manchester United i sommeren 2009, og har sidenhen scoret 239 mål i 220 kampe.

Læs også: Chelsea byder 300.000.000 kroner på Real Madrid stjerne