Selvom transfervinduet ikke er åbent, kan klubberne stadig godt være i kontakt med spillere, der eventuelt kunne være interessante i transfervinduet til januar. Det betyder også, at selvom markedet er lukket, kan vi stadig godt høre rygter om verdens bedste spillere, der rygtes til verdens bedste klubber. En af dem af Harry Kane, der måske snart bytter London ud med Madrid. 

Af David Paris 

Real Madrid-træneren Zinedine Zidane har i dag, mandag, ifølge det engelske medie The Telegraph udtalt, at Tottenham-spilleren Harry Kane, er en komplet angriber. Derudover slog han samtidig fast, at kongeklubben ikke vil forsøge, at hente ham til klubben. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor køber Zidane ikke den mest scorende spiller i kalender-året 2017 og gør Real Madrids hold til det mest frygtede i hel Europa?

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Udtalelsen kommer forud for Real Madrids opgør mod netop Tottenham i Champions League-gruppespillet i morgen aften på hjemmebanen Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Det er ikke første gang den tidligere Real Madrid-spiller Zinedine Zidane udtrykker din begejstring for den engelske landsholdsspiller og klubmand Harry Kane og flere eksperter har spået 24-årige Kanes fremtid til at være netop med en hvid Real Madrid-trøje over hovedet.

Zidane siger:“Han er en rigtig dygtigt spiller – han er en nøglespiller for Tottenham.Han er god til al ting. De beslutninger han tager er altid med det formål at score mål. Han løber så hurtigt og afslutter så godt. Han er en komplet spiller.”

Tottenhams historie med spillerlevering til Real Madrid er god – både Gareth Bale og Luka Modric har haft stor succes i klubben, så hvorfor skulle Kane ikke tage chancen og prøve sig selv af. Historikken for engelske spillere i andre ligaer end Premier League er dog ikke alt for god, og det kan netop være det, der holder Kane tilbage. Måske er et skifte til Manchester City næste stop for angriberen?