Af David Paris

Efter Real Madrid 1-0-nederlag til Villareal i går, fortæller cheftræner, Zinedine Zidane, at holdets selvtillid er lav og at der skal ske noget, hvis klubben skal på rette køl igen. Det skriver de engelske medier Goal.com og The Telegraph.

Tilskuerne på Santiago Bernabeu kunne i går, lørdag, efter 87 minutters spil, se Villareal bringe sig foran med 1-0 på et forholdsvis heldigt kontramål. Sådan endte kampen og også spillerne fra den spanske hovedstadsklub blev mere eller mindre buet ud. Nu fortæller den tidligere Real Madrid-spiller og nuværende træner, Zinedine Zidane om situationen hos kongeklubben.

(Photo by Berkan Unlu/Anadolu Agency/Getty Images)

Madrid er lige nu nummer fire i La Liga, hele 19 point efter førerholdet, rivalerne fra Barcelona. Lige nu er klubben ikke kvalificeret direkte til Champions League næste sæson og det er noget, der bekymrer alle omkring mandskabet.

Zinedine Zidane siger: “Det tager hårdt på selvtilliden. Vi havde chancer for at score, men i sidste ende kunne vi ikke undgå deres kontra-angreb og på et tidspunkt lykkedes de så. Irriterende og et hårdt slag for vores selvtillid. Det hele er bare rigtig f**ked op!”

“Hvad vi er nødt til at gøre, er at blive ved med at arbejde hårdt, fordi så vil tiden komme, hvor vi igen kommer tilbage på samme niveau som vi tidligere har vist, vi har. På grund af alle de negative ting, der sker for os i øjeblikket, er vi nødt til at fokusere på det positive og holde sammen på os selv.”

Zidane er lige nu under stort pres fra fans såvel som klubben og medierne. Flere eksperter og medier mener, at det måske er det på tide, at lade den franske træner gå fra klubben – og finde en træner, der kan få stjerner som Bale, Ronaldo og Modric til at præstere på et højere niveau.