Zlatan Ibrahimovic er sikker på, at Marcus Rashford vil med tiden blive en af verdens bedste spillere. Med lidt tålmodighed overtager han hele verden, siger den 34-årige svensker.
Man ved, at når Zlatan Ibrahimovic roser en spiller, så er der nok noget om snakken. Hypen om Marcus Rashford har været stor, siden han fik lov at starte inde mod FC Midtjylland i Europa League i sidste sæson, hvor han lavede to mål.
Ifølge Zlatan Ibrahimovic skal man dog huske på, at Marcus Rashford kun er 18 år, og der er lang tid til, at han skal toppe i karrieren.
– Rashford kan ikke overtage verden nu, men det kan han i fremtiden. Vi kender alle hans kvaliteter, for vi ser det til træning hver dag. Med tiden tager han over. Det handler bare om tålmodighed, siger Zlatan til MUTV.
Zlatan Ibrahimovic tips Rashford to ‘take over everything’ if he’s given time to develop https://t.co/FvrTd6LUKj pic.twitter.com/1y6WMFra4K
— The Sun Football ⚽ (@TheSunFootball) 11. september 2016
Selvom Zlatan Ibrahimovic har taget pladsen som frontangriber, så har Marcus Rashford fortalt, at han er glad for, at han er kommet til Manchester United, da han ser meget op til ham.
– Det er fantastisk. Der er mulighed for, at vi alle kan lære af ham, mens han er her, så den mulighed skal vi alle tage. Det er en massiv hjælp at være sammen med ham dag ud og dag ind. Det hjælper mig at se, hvordan han er. Ikke bare på banen men også uden for banen, sagde Marcus Rashford til MUTV inden sæsonen.
Marcus Rashford har spillet i Manchester United, siden han var syv år gammel.