Den svenske angrebsstjerne Zlatan Ibrahimovic drømmer om Premier League, og skifter højst sandsynligt til England på en fri transfer i sommerens transfervindue.
Af Anders Lang Jensen
Derfor sættes han i forbindelse med et skifte til Old Trafford og Manchester United. Men avisen ”The Telegraph” erfarer, at angriberen kun vil skifte til de røde djævle, hvis portugisiske Jose Mourinho bliver den næste manager hos Manchester United.
Den rutinerede angriber har ikke lagt skjul på hans dårlige forhold til den nuværende United-manager Luis van Gaal. Det fortalte han nemlig i en hudærlig selvbiografi. Så Zlatan håber på, at Jose Mourinho bliver manager efter sommerferien, for de to havde nemlig et godt samarbejde i deres fælles tid hos italienske Inter. Derfor vil et skifte sammen med The Special One, se absolut sandsynligt ud.
Den 34-årige svensker, som brændte straffespark mod Manchester City i midtugens Champions League kvartfinale, er også sat i forbindelse med Chelsea og Arsenal.
Zlatans agent, Mino Raiola, har masser af engelske bud på Ibrahimovic, men vil absolut ikke have noget med United at gøre, hvis van Gaal også er at finde på Theatre of Dreams i næste sæson.
Den 195 centimeter høje angriber har i denne sæson væres særdeles flyvende. Det er blevet til 30 mål og 10 assist i 26 kampe.