Jose Mourinho har ikke fået verdens bedste start i sin nye klub Manchester United og den portugisiske træner har præsteret nogle bemærkelsesværdige resultater. For at undgå de negative af slagsen giver vi her 6 gode råd til Mourinho.  

Af David Paris 

Selvom det stadig er for tidligt at afskrive Manchester United som seriøse mesterskabskandidater såede 4-0-afklapsningen mod Chelsea for et par uger siden en del tvivl om holdets kvaliteter og Mourinhos tilgang til taktikken.

Godt nok gik The Red Devils, som klubben også bliver kaldt, videre i pokalturneringen i midtugen med 1-0-sejren over ærkerivalerne fra Manchester City.

Dog har Mourinhos resultater med klubben ikke just været til at prale med og den tidligere Real Madrid- og Chelsea-træner kunne måske godt bruge noget hjælp til at lægge taktikken på banen. Så frygt ej Jose – vi har løsningen i form af seks gode råd…

Drop Zlatan en gang imellem

Zlatan fik den bedst tænkelige start i det engelske og nettede et par gange mod et par af de mindre hold i rækken. Men mod de stærkere hold som f.eks. Liverpool og Chelsea har det knebet med løbevilligheden og arbejdsindsatsen og man har flere gange været tvivl om United rent faktisk kun var 10 mand på banen. Er Zlatan ikke interesseret i at arbejde for holdet, når kampen ikke går som forventet, skal han ikke spille. Også selvom han er en verdensstjerne.

MANCHESTER, ENGLAND - AUGUST 19:  Zlatan Ibrahimovic of Manchester United makes his point during the Premier League match between Manchester United and Southampton at Old Trafford on August 19, 2016 in Manchester, England.  (Photo by Michael Regan/Getty Images)

 

Lad Michael Carrick spille nogen flere kampe

Selvom klubben har brugt utallige hundrede millioner kroner på midtbanespillere de sidste par år, er 35-årige Michael Carrick stadig en af Premier Leagues bedste. Den engelske centrale midtbanespiller har ikke spillet meget i den igangværende sæson, men det synes vi Mourinho burde ændre på. Sammen med Paul Pogba kunne de udgøre en mere dynamisk, fysisk stærk og mere boldsikker midtbane end f.eks. hvis Ander Herrera spillede.

Michael Carrick (Photo by Paul Gilham/Getty Images)

 

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side