Schalke har lejet den ghanesiske venstre back, Abdul Baba Rahman, i Chelsea.
Skiftet kommer ikke som den store overraskelse, da Abdul Baba Rahman i går rejste med Schalke-truppen på træningslejr.
Men i dag er det blevet endeligt bekræftet, at Baba Rahman skal tilbringe den kommende sæson i Gelsenkirchen. Det bekræfter Schalke på sin hjemmeside.
Købt ind for 200 millioner – hvornår slår han til?
Venstrebacken ankom til Stamford Bridge sidste sæson for omkring 200 millioner kroner, men har endnu ikke fået sit gennembrud hos London-klubben.
I næste sæson skal han i stedet kæmpe med Sead Kolasinac om spilletid hos Schalke, der har hentet flere dygtige spillere denne sommer.
22-årige Rahman har stadig fire år tilbage af sin kontrakt med Chelsea.
Hvorvidt der er en købsoption inkluderet i aftalen oplyses ikke.
Læs også: CHOK: Schweinsteiger smidt ud af Uniteds omklædningsrum