Århus Stiftstidende skriver, at Jens Jønsson er rejst til tyrkiske Konyaspor for at gennemgå et lægetjek.
Derfor ser det ud til, at AGF mister endnu en spiller.
I onsdags kunne klubben nemlig vinke farvel til Daniel Christensen, der er røget af sted til belgiske KVC Westerlo.
I hvert fald rapporter den lokale avis i Århus, Århus Stiftstidende, at Jens Jønsson er rejst til Tyrkiet for at gennemgå et lægetjek i klubben, Konyaspor.
Ifølge avisens oplysninger var den 23-årige midtbanespiller fraværende til dagens træning, hvorfor et skifte ser ud til at være tæt på.
Jens Jønsson står noteret for 119 kampe i AGF-trøjen.
Det er angiveligt danskerens fornemme præstationer under OL, der for alvor har sat gang i interessen hos tyrkerne.
Hvis skiftet går igennem skal Jönsson ud og spille Europa League, idet Konyaspor har kvalificeret sig til den europæiske turnering i denne sæson.