FC Bayern München har for længst sikret sig det tyske mesterskab, men denne sæson har ikke været lutter succes. For et par uger siden tabte klubben til Dortmund i semifinalen i den tyske pokalturnering og i midtugen blev det til et 3-0 nederlag til FC Barcelona i Champions League semifinalen.
Bayern München ligner altså et hold, der kun løber afsted med et tysk mesterskab i denne sæson og det er ikke helt godt nok. ‘The Treble’ var inden for rækkevide, men nu er drømmen helt væk. Det har skabt uro i klubben og dagens overraskende 0-1 nederlag til Augsburg, har ikke hjulpet på stemningen.
Guardiola er utilfreds og det samme er klubbens ledelse
Pep Guardiola er ikke tilfreds med de seneste ugers resultater. Ledelsen i Bayern München er bestemt heller ikke tilfreds og det har skabt uro i klubben. Idag er der så kommet rapporter frem fra det engelske medier, BeIN Sports, som tyder på at der snart sker noget drastisk i klubben.
Rapporterne fra England melder nemlig, at Pep Guardiola er på vej mod et højest overraskende skifte væk fra München. Manchester City ser ud til at fyre Pellegrini efter denne sæson og de vil meget gerne have Guardiola som ny træner. De har givet Guardiola tilbuddet og han har eftersigende allerede takket ja til det, fordi han har en stor drøm om, at træne et tophold i Premier League.
Twitter-updates fra CityWatch
Her kan du se hvad Citywatch rapporterede for nyligt:
Der kører en lang debat om det er rygter eller facts på Twitter om det er rygter eller sandfærdigt. Noget tyder på at Manchester City er på jagt efter en ny træner, og tidligere på ugen forlød der rygter om at Manchester City var efter Luis Enrique fra Barcelona.
Uanset om det bliver den ene eller anden træner, så tror vi hos fodboldspilleren.dk, at den chilenske træner Pellegrini er på vej ud.