Når man køber en spiller til en ny klub, tager man risiko, for man ved ikke om spilleren er på samme niveau og leverer samme spil, som vedkommende gjorde i den klub, man køber ham fra. Der er selvfølgelig forbundet en større risiko hvis man henter spilleren til et helt nyt land og liga. Når en fodboldspiller fejler og ikke præsterer på det forventede niveau kalder man det i fodboldverdenen for et flop. Disse flops kan både have kostet meget lidt, og så er skuffelsen og spillerens præstation ikke så slem, men hvis floppet har kostet mange millioner kroner, så er det en anden sag. Greatestsportingmoments har samlet de ti dyre Premier League-flops, og dem bringer vi dig nu.
Læs også:Endelig officielt: Sterling englands dyreste spiller nogensinde
10
Jo – Manchester City – 135 millioner kroner
Brasilianske Jo kom med et prisskilt på 135 millioner kroner, hvilket var mange penge for Manchester City i 2009, som man kan sige var en genopstået klub, som først lige havde fået penge mellem hænderne. Jo blev i sin tid i Manchester kendt for at brænde, når det var nemmere at score. Bedøm selv om man er et flop. Et mål i tre sæsoner var slutresultatet, inden han vendte hjem til Brasilien, hvor han først skrev under med International og siden Atletico Mineiro, og her spiller han også nu.
Læs også: Vanvidshold: Shakhtar Donetsk hvis de havde beholdt deres stjernespillere
9
Juan Sebastian Veron – Manchester United – 210 millioner kroner
Juan Sebastian Veron blev hentet til den røde del af Manchester i 2001 af Sir Alec Ferguson, for at blive den nye stjerne på midtbanen, sammen med Paul Scholes, Ryan Giggs og Roy Keane. Dette blev aldrig tilfældet selvom argentieren spillede tre sæsoner i klubben. Efter tiden i klubben fandt Veron aldrig sig selv igen og karrieren fadede lige så stille ud i mindre klubber og ligaen, indtil den sluttede i 2014, hvor midtbanespilleren valgte at blive pensioneret.
8
Roberto Soldado – Tottenham – 195 millioner kroner
Roberto Soldado blev hentet til Tottenham i 2013, for nogle af de mange millioner klubben fik fra salget af Gareth Bale. Meningen var, at Soldado skulle score nogle af de mål som Bale gjorde sæsonen forinden. Efter to sæsoner i klubben, hvor mål var en mangelvare, og sæsoner hvor spanieren var kendt for at score alle sine mål på straffespark, hvilket også var tilfældet. Det var altså meget få mål, som blev sat ind i åbent spil. I sidste sæson blev angriberen slået på angriberposten af Harry Kane, som både er yngre, billigere og laver flere mål. Soldados dage i Tottenham er talte.
7
Fernando Torres – Chelsea – 370 millioner kroner
Det kostede godt 370 millioner kroner for Chelsea at lirke Torres fra Liverpools hænder, men selv om hans form var nedadgående hos The Reds inden skiftet – havde ingen kunne forudse, hvad der skete hos Chelsea. Han var helt forfærdelig og skulle bruge cirka et halvt år på at score sit første mål. Han fortsatte med at være skrækkelig dårlig hos Atletico Madrid, som købte ham på en fri transfer hos Chelsea.
6
Pablo Dani Osvaldo – Southampton – 96 millioner kroner
Pablo Dani Osvaldo blev hentet til Southampton i sommeren 2013, som manden der skulle være med til at etablere klubben i toppen af den bedste engelske række. Etableringen gik godt og Southampton kan betragtes som udfordrer til Champions League-pladserne, men Osvaldo blev ikke en af hovedårsagerne til successen. I stedet blev han placeret på bænken og lejet ud til tre forskellige klubber i de indtil videre tre sæsoner italieneren har været i England. Han kom fra succes i Rom, en startplads og regelmæssige mål, men denne handel er et bevis på, at det kan være svært at tilpasse sig et nyt land og klub, uanset hvor god man er.
5
Andriy Shevchenko – Chelsea – 230 millioner kroner
Andriy Shevchenko blev hentet til Chelsea i 2006 som klubbens første rigtige store indkøb, efter oliemilliarderne kom til klubben fra russeren Roman Abramovich. Ukraineren scorede blot ni mål i 48 kampe over tre sæsoner, på trods af, at han havde scoret 127 mål i 208 kampe for AC Milan årene forinden. Han blev blandt fansene kendt som manden, der ikke kunne score selvom han på daværende tidspunkt spillede på ligaens bedste hold. Greatestsportingmoments kalder handlen for en yngre udgave af Torres-handlen i 2011.
4
Andy Carrol – Liverpool – 260 millioner kroner
Efter Torres-handlen som sendte ham til Chelsea for 370 millioner kroner, kunne Liverpool have siddet og gnedet sig i hænderne over hvilket flop Torres blev og hvor mange penge de fik, hvis det bare ikke havde været for deres køb af Andy Carrol samme år, som gjorde englænderen til Englands dyreste fodboldspiller nogensinde. De brugte 2/3 af Torres-millionerne på at hente en middelmådig angriber fra midterklubben Newcastle, der viste sig alligevel ikke at passe ind i den daværende manager Kenny Daglishs måde at spille fodbold på.
3
Robinho – Manchester City – 240 millioner kroner
Robinho blev hentet til Manchester City i 2008 som en del af Manchester Citys storsatsende nyopstartede hold. Her var det meningen, at han skulle være den bærende spiller, som leverede målene til den blå del af Manchester, men dette blev ikke tilfældet og i stedet blev slutresultatet to middelmådige sæsoner med få mål. Han blev også hurtigt solgt til Milan, her var successen dog lidt større.
2
David Bentley – Tottenham – 100 millioner kroner
Da David Bentley blev hentet til Tottenham i 2008, blev han kaldt den nye David Beckham og han var allerede den nye engelske helt blandt publikum. Han scorede da også en millione-kontrakt med Spurs, men dette var nok det dummeste klubben kunne gøre, for englænderen fejlede fælt og fungerede slet ikke på holdet. Fra 2011 til 2013, hvor Bentley gik på pension, 29 år gammel, var han udlejet til fire forskellige klubber med nul mål til følge.
1
Adrian Mutu – Chelsea – 105 millioner kroner
Der behøver næsten ingen ord her. Da Chelsea hentede den rumænske angriber til klubben i 2003, startede det egentlig fint nok, men så kom skandalen. Mutu blev testet positiv for kokain og dermed udelukket for professionel fodbold i en periode. Herefter prøvede Chelsea at få kompensation for landsholdspilleren, men uden held. Efter skandalen kom han dog tilbage i den internationale fodboldverden og er stadig aktiv den dag i dag. Han har siden Chelsea-tiden blandt andet repræsenteret Juventus og Fiorentina.
