Premier Leagues førerhold fra Leicester City er fuldt ud besluttet på at hente Sampdorias back, Pedro Pereira, selv om de måske er nødt til at springe nogen af klubbens transferrekorder for at få aftalen i hus.
Portugisiske Pereira har imponeret siden hans debut i september, og er gået direkte ind i Vincenzo Montellas startellever.
Det italienske medie, Tuttosport, rapporterer at Leicester-træner, Claudio Ranieri, er så besluttet på at Pereira bliver en del af hans hold i januar måned, at han angiveligt vil bruge hele 11 millioner euro på ham. Det svarer til 82 millioner danske kroner.
Selv om Pereira blot lige er skiftet til Sampdoria fra Benfica i sommers, er sampdorianerne villige til at sælge i denne måned, og det bliver formentligt Leicester, der kommer til at løbe med ham på trods af stor interesse fra andre Premier League-klubber.
Dermed kan Sampdoria se frem til en fyrstelig profit, da man i sommers blot gav omkring 190.000 euro for Pereira. Omregnet til dansk valuta er det 1,4 millioner kroner.
Læs også: Top 10: Disse fodboldspillere er de bedste i verden lige nu