Angel Di Maria nærmer sig med hastige skridt et skifte til Paris Saint-Germain til en værdi af 44 millioner pund svarende til 467 millioner kroner. Manchester United træneren, Louis van Gaal, har ikke været bleg for at bruge penge siden han ankom til klubben, hvor han i år har brugt over 800 millioner kroner på spillerindkøb, og nu kan det næste transferemne blive den Walisiske superstjerne, Gareth Bale.
Læs også: Cech: Havde det ikke været for dette uheld var jeg aldrig blevet målmand
Den engelske avis, Daily Express skriver i dag, at Louis van Gaal er opsat på at hente den tidligere Tottenham spiller tilbage til England, hvor pengene for di Maria kan være med til at muliggøre skiftet. Van Gaal har tidligere nævnt vigtigheden i at hente spillere med fart og kreativitet, hvis de skal vinde mesterskabet i denne sæson.
Bale kan blive Uniteds dyreste indkøb
Spekulationer lyder på, at Manchester United vil være nødsaget til at betale omkring 95 millioner pund, hvis de vil tilknytte sig Real Madrid spilleren, Gareth Bale. 26-årige Bale blev hentet til Real Madrid for 85 millioner pund for to sæsoner siden.
Manchester United menes også at være klar til at købe Pedro fri af hans kontrakt med Barcelona til en værdi af knap 230 millioner kroner.