Foto: Marcus Brandt/Getty Images

Foto: Marcus Brandt/Getty Images

En tidligere Dortmund-spiller mener, at det var bedst for alle parter, at den tyske træner, Jürgen Klopp, forlod Dortmund sidste sommer.

Den nuværende Liverpool-træner besluttede sig for at gå af som Dortmund-træner efter otte år på Signal Iduna Park sidste sommer for at få nye udfordringer.

Den fandt han så på Anfield, og den tidligere Dortmund-spiller, Stephane Chapusait, mener at det også var tid til at sige farvel, fortæller han det tyske magasin, Bild.

Chapuisat udtalte til Bild:

”Det var et godt tidspunkt at skifte på efter syv år. Jürgen Klopp har formentligt også følt det selv. Det var simpelthen bedst for alle parter.”

Chapuisat spillede mere end 200 kampe for Dortmund fra 1991 til 1999, og håber på, at klubben kan stoppe den trend med at klubben sælger sine bedste spillere hver sommer.

I de seneste år har Dortmund solgt blandt andre Mario Götze og Robert Lewandowski til den direkte konkurrent fra Bayern München, og har dermed forringet sine egne chancer for et Bundesliga-mesterskab.

”Den sværeste ting for Dortmund lige nu, er at beholde alle spillerne til sommer, så man kan komme på lige fod med Bayern igen.”

Dortmund ligger lige nu på andenpladsen, otte point efter ligaens førerhold fra Bayern München.

Læs også: Reus fortæller Dortmund: Det her kræver det for at være topklub