Den 23-årige Torino-stjerne Andrea Belotti rygtes endnu engang væk fra Torino. Der er interesse fra Chelsea og Serie A-konkurrenten AC Milan.
Af Lasse D. Drescher
Premier League-mestrene fra Chelsea, er stadig på udkig efter en ny angriber. Der er to spillere i kikkerten hos Antonio Conte. Det er Real Madrid-spilleren Alvaro Morata og Torinos italiener Andrea Belotti.
Det italienske medie Calciomercato skriver nu, at Andrea Belotti muligvis kan være den angriber som skifter til Chelsea. Den 23-årige italiener bliver ifølge mediet jagtet af Chelsea, og Serie A-storklubben AC Milan.
Calciomercato understreger samtidig at Andrea Belotti har en frikøbsklausul i hans kontrakt. Den er på omkring 750.000.000 kroner. Det understreges at Torino på ingen måde, har tænkt sig at lade Belotti gå for et mindre beløb.
Hvem vinder kampen om italieneren?
Mediet skriver samtidig at AC Milan har budt omkring 300.000.000 kroner, plus de to spillere Gabriel Paletta og M’baye Niang. Men Torino har afvist, fordi de kræver en større sum penge, for den velspillende italiener.