Manchester United er efter sigende tæt på at blive enige med italienske Inter om en pris for kroatiske Ivan Perisic.
José Mourinho har tidligere på måneden udtalt – ovenpå købet af Nemanja Matic, at det ville være ønskværdigt, hvis klubben kunne få den sidste manglende brik i puslespillet:
-At få tre ud af fire spillere vil være rigtig fint. Det vil jeg takke klubben for. Men jeg vil blive endnu gladere, hvis jeg får fire ud af fire spillere.
Der går forlydender om, at Inter-spilleren Ivan Perisic er den sidste spiller, Mourinho ønsker at hente ind på holdet i dette transfervindue.
LÆS OGSÅ: Ajax skidt fra start: Dolberg og co. tabte i premierekamp
Manchester United har allerede denne sommer været i forhandlinger med Inter om Ivan Perisic, men de to klubber har altså ikke kunne nå til enighed. Nu beretter Daily Mirror så om, at de to klubber har genoptaget forhandlingerne og på ny forsøger at få et skifte på plads.
Milano-klubben kræver angiveligt 48 millioner pund for kroaten. Med al sandsynlighed får Manchester United ikke problemer med at få de personlige vilkår på plads med spilleren, såfremt klubben bliver enig med Inter om en pris.