Paris Saint-Germain betalte i begyndelsen af august 1,65 mia. kr. for den brasilianske verdensstjerne Neymar. Ifølge den franske sportsavis, L’Equipe, var den franske mesterklub dog interesserede i at hente Kylian Mbappé først.
Handlen gik angiveligt i vasken, fordi Kylian Mbappés far forhandlede med PSG uden om Monaco, der altså har kontrakt med angriberen.
Såfremt handlen var gået igennem, kunne det franske stortalent være blevet verdens dyreste fodboldspiller, da PSG var villige til at slippe 190 millioner euro, eller 1,4 milliarder kroner for den 18-årige spiller.
LÆS OGSÅ: Guldregn – SÅ mange penge venter der på FCK i Champions League
Foruden de 1,4 milliarder kroner ville de forsvarende franske mestre også have modtaget månedlige beløb fra den franske hovedstad, og ifølge L’Equipe var totalsummen for Mbappé så højere end det, PSG betalte for Neymar i FC Barcelona.
Mbappé spillede 44 kampe for Monaco i sidste sæson med 26 mål til følge.