BARCELONA, SPAIN - JANUARY 06: FC Barcelona manager Luis Enrique celebrates during the Copa del Rey Round of 16 match between FC Barcelona and Real CD Espanyol at Camp Nou on January 6, 2016 in Barcelona, Spain. (Photo by Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

FC Barcelona-træner Luis Enrique fejrer scoring under Copa del Rey-kamp på Camp Nou d. 6. januar 2016. Barcelona, Spanien. (Foto Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images).

FC Barcelona står med en halv fodboldstøvle i den spanske pokalfinale efter storsejren på 7-0 over Valencia igår aftes. Efter kampen talte Barca-træner, Luis Enrique, med pressen og på trods af det imponerende resultat, understregede strategen at det først er om nogle måneder at titler kan komme i hus.

Lionel Messi lavede hattrick og Suárez scorede fire kasser i gårsdagens pokalsemifinale i Copa del Rey, da Gary Neville’s tropper fra Valencia gæstede Camp Nou. Valencia fandt aldrig et pres-spil der kunne stresse Barcelona-spillerne. Tværtimod.

Busquets, Messi, Suárez, Neymar med mange flere var i fantastisk spillehumør og utrolig målsultne. De gjorde “alle catalanere stolte”, som Enrique sagde efter kampen.

I MSN-trioen var det blot Neymar der ikke kom på måltavlen. Herom sagde Enrique:

”De er på et imponerende niveau. Neymar fortsætter med at vokse fordboldmæssigt. Han er en afgørende spiller for os og jeg værdsætter meget spillere der laver assists”.

Rent videospil

Den norske la liga-ekspert, Petter Veland, betegnede efter kampen dele af Barca’s spil som værende ’næsten perfekt’. Den madrilenske avis, Marca, mente Barca i går spillede ’videospil-fodbold’. Selv havde Enrique dog travlt med at tage euforien et trin ned:

”Først når vi kommer til april og maj måned kan vi lægge en god bøf på grillen. Det er til denne tid vi har muligheder for at vinde titler”.

“Alle på holdet fortjener ros, men jeg så to fejl da vi lavede vores pres-spil”,

kom det jokende fra træneren, inden han fortsatte:

”Kampen er lukket, og vi vil tage til Valencia for at kæmpe. Vi ser ingen anden måde at gå til kampen på, end at forsøge at gå ud og vinde”.

 

Den anden semifinale i Valencia spilles torsdag d. 11. februar kl. 21.00.

 

Læs her mere om hvad Enrique mener om ansættelsen af Guardiola i City