Den portugisiske superstjerne skulle ifølge en heksedoktor og spåkone være forbandet med noget ondt og det skulle angiveligt været årsagen til Ronaldos problemer hen over sommeren. Han har fået fem spille-dages karantæne og er lige nu i en sag med de spanske myndigheder og manglende betaling af SKAT.
Af David Paris
Real Madrids bedste spiller, Cristiano Ronaldo fik i supercuppen i sidste weekend en karantæne på fem dage og det betyder, at hovedstadsklubben kommer til at undvære den 32-årige Ronaldo, der netop er blevet nomineret til verdens bedste spiller. Hans navn er blandt de 24, der er blevet udvalgt – nærmere en beslutning kommer vi den 8 september.
Udover karantæne har Cristiano Ronaldo, der tidligere har spillet for Manchester United, også haft problemer med de spanske myndigheder. De har nemlig fundet fejl i hans opgørelse til skat og kan lige nu, ifølge det engelske medie Goal.com, indlede en sag imod ham.
Men hvad skyldes egentlig al denne uheldige ulykke for Ronaldo?
Den portugisiske mand, Fernando Nogueira, der kalder sig selv for heksedoktor og spåkone, har sagt, at årsagen simpelthen er, at Ronaldo er blevet forhekset eller forbandet. Heksedoktoren bliver de fleste steder omtalt Fafe og han siger følgende:”Ronaldo er blevet svækket åndeligt og psykologisk. Han missede sin fars begravelse for at spille kamp samme aften, og det frigjorde mange energier. Han sagde ikke farvel til sin far, da han levede og havde inden hans død ikke talt med ham i lang tid. Der er ting der vejer vores samvittighed. Selvom han måske var en dårlig far, gjorde fraværelsen af Ronaldo til hans begravelse at en masse negative energier er kommet frem.”
Frygt dog ej Ronaldo, for selvsamme Fafa har nemlig tilbydt at kurere og rense Ronaldo for forbandelsen og det er ganske gratis.
”Hvis han eller hans familie har en stærk heksedoktor til at behandle ham, ville det være fint. Hvis det ikke er tilfældet vil jeg gerne gøre det. Og det vil ikke koste dem noget som helst.”