Leicester City har indtil videre været sæsonens helt store overraskelse, og efter dagens sejr over Manchester City, er klubben nu seks point foran nummer to i Premier League. Men kan de egentlig vinde den bedste engelske række?
Af David Paris
Leicester City vandt lørdag eftermiddag over titelaspiranterne fra Manchester City med 3-1. En særdeles overraskende sejr, der bringer klubben med danske Kasper Schmeichel i truppen, hele seks point foran nummer to i Premier League.
I løbet af sæsonen har mange eksperter tvivlet på, om Leicester City nu også kunne holde den flotte stime af point. Dette har klubben dog modbevidst og med blot 13 kampe tilbage af sæsonen, er den engelske klub placeret foran prominente klubnavne som Chelsea, Arsenal og har altså senest vundet over Manchester City.
Leicester møder i næste weekend Arsenal og skal i sæsonens sidste kamp på besøg på Stamford Bridge hos Chelsea. Efter Arsenal-kampen skal Schmeichel og co. kun møde et hold fra top fire – Manchester United – indtil sæsonafslutningen mod førnævnte Chelsea.
Danskerklubben har tilsyneladende masser af kvalitet i truppen, flere spillere, der er i forrygende form – herunder Jamie Vardy og Riyad Mahrez og en manager, Claudio Ranieri, der virkelig ved, hvad der skal gøres både på og ude for banen.
Men tror du på, at Leicester City kan vinde Premier League?
Besvar spørgsmålet nedenfor og se, hvad andre har svaret…
[yop_poll id=”1″]
Læs også: Manchester United og Leicester i kamp om nigerianer