Den italienske veteran i trænerverdenen, Carlo Ancelotti, er sandsynligvis færdig som træner i FC Bayern München efter denne sæson.
Den erfarne Bayern München-træner har efterhånden været i branchen i en del år, og ifølge The Guardian er den tyske storklub på udkig efter friske kræfter til trænerposten.
LÆS OGSÅ: Igen og igen: Ramos laver VANVITTIGT mål
Det engelske medie melder i dag, at afløseren skal findes i den relativt ukendte Julian Nagelsmann. Den tyske træner førte sidste år Hoffenheim frem til en noget overraskende fjerdeplads i Tysklands bedste række, Bundesligaen.
Succestræneren, der i øvrigt kun er 30 år, er ifølge britiske The Guardian nu favorit til at overtage trænersædet i Bayern München, der formentligt bliver ledigt til sommer, når Ancelotti forlader den sydtyske klub.