Manchester United-legenden Gary Neville er ekspert hos Sky Sports. Gary Neville giver sit bud på hvad Mourinho skal have styr på, for at Manchester United kan være med i kampen om Premier League-trofæet.
Af Lasse D. Drescher
Sky Sports-eksperten Gary Neville mener der er visse ting, som José Mourinho skal have styr på. Såfremt portugiseren altså ønsker at vinde Premier League-mesterskabet med Manchester United.
Manchester United spillede i gårsdagens kamp 0-0 mod Liverpool på Anfield. Der er nogle Manchester United-fans som mener at José Mourinhos tilgang til Liverpool-kampen var lidt for defensiv.
Der er også flere som stiller spørgsmålstegn ved valget af Ashley Young på kanten. Ashley Young er nemlig mere eller mindre blevet transformeret ind til at blive en højreback, og derfor forstår nogen ikke hvorfor han blev brugt i angrebet.
Gary Neville udtaler følgende til Sky Sports:
“Der er nødt til at blive lavet om på nogle ting, hvis man skal vinde Premier League. Manchester United bliver nødt til at være stærkere på udebane, end de er på nuværende tidspunkt. De bliver nødt til at sørge for deres angrebsspil er velfungerende, når de står så defensivt.
Men forsvaret står rigtig solidt, det er fyldt med erfaring og styrke og De Gea står helt suverænt. Det vigtigt at holde styr på defensiven, men man blvier også nødt til at lave mål i den anden ende for at sikre sig point.
Mourinho ved hvad han skal gøre, og han kender hans mandskab. Men der er nogle ting som skal på plads, for at Manchester United for alvor er med i mesterskabs-kampen om Premier League-trofæet.”
Manchester United er nu to point efter Manchester City, da de sikkert vandt over Stoke. Manchester City destruerede Stoke med cifrene 7-2. Det er dog også vigtigt for Mourinho at sørge for United ikke taber de store kampe, men de har samtidig brug for sejre mod storklubberne.
Læs også: Nervøs Juventus-legende: Jeg håber vi fortsætter med at dominere Italien