Ifølge engelsk medie er Manchester United for alvor på jagt efter en ny venstreback. Nu har Manchester-klubberne fået øjnene op for en velspillende La Liga-venstreback.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Daily Record skriver at de to Manchester-klubber har stor interesse i La Liga-venstreback. Det er den 20-årige spanske Espanyol spiller Aaron Martin som rygtes mod Manchester United og Manchester City.
Den spanske forsvarsspiller har spillet otte kampe for Espanyol i denne sæson, og han har været yderst velspillende. Det meldes at de to engelske storklubber kan forvente at have chancen for at sikre sig spanieren for omkring 300.000.000 kroner.
Det er fordi den unge Espanyol-venstreback har en frikøbsklausul inkluderet i hans kontrakt. Det forventes dog ifølge mediet at Manchester United og José Mourinho er favoritter til at sikre sig den spanske venstreback.
Det er nemlig efterhånden blevet tydeligt at José Mourinho ikke ønsker at bruge den engelske back Luke Shaw. Efterhånden har Manchester United forsøgt sig med Matteo Darmian, Daley Blind og Ashley Young på venstrebacken.
Hvem bør Manchester United hente til klubben?
Manchester United har dog samtidig forsøgt at hente Tottenham-profilen Danny Rose til klubben. Dog må det understreges at Danny Rose bliver vildt dyr, at hente væk fra Tottenham såfremt Mourinho stadig ønsker Rose.
Espanyol-venstrebacken Aaron Martin er dog yngre end Danny Rose, samtidig med at han forventes at være meget billigere. Så er spørgsmålet så hvor stor er klasseforskellen på Danny Rose og Aaron Martin.
Daily Record slutter samtidig af med at skrive at planen var at Mourinho ville sende en spiller til Tottenham, i bytte for Danny Rose. Dog tyder det på at Luke Shaw ikke er nok værd til at indgå i en direkte byttehandel, så Tottenham forventer en del penge sammen med Luke Shaw.
Men det er samtidig ret tydeligt at José Mourinho gerne vil have Luke Shaw solgt. Det virker ikke til at Luke Shaw har en fremtid hos Manchester United, så længe Mourinho er træner.
Læs også: Peter Schmeichel: Han er nutidens bedste målmand