AC Milan har bekræftet, at ​klubben har fyret cheftræner Vincenzo Montella med øjeblikkelig virkning efter Rossoneris dårlige start på denne sæson.

Vincenzo Montella er nu fortid i Serie A og AC Milan. (Photo by Marco Luzzani/Getty Images)

Klubben smed igen søndag point i ligaen, og det har fået klubbens ledelse til at reagere. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Avis: Premier League-træner skal afløse Zidane

Milan har brugt lige over 230 millioner euro på deres trup denne sommer i et forsøg på at få dem tilbage på rette spor, og til toppen af italiensk fodbold. Det forventede minimum skulle være at komme i Champions League. Klubben er dog i øjeblikket at finde på en skuffende 7. plads i Serie A – 11 point fra en plads i top-4, som giver adgang til Champions League – og de har hele 18 point op til rækkens førerhold, Napoli.

AC Milan har bestemt ikke imponeret i denne sæson – de ligger i øjeblikket på en 7. plads. (Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

Ansætter klublegenden Gattuso i stedet for

I et noget besynderligt skifte, ansætter klubben i stedet for klublegenden, Gennaro Gattuso, som har avanceret fra sin position som klubbens Primavera-træner. Fremover skal han i stedet stå i spidsen for førsteholdet.

 

Gattuso var en glimrende fodboldspiller i sin tid. Nu skal han forsøge at løfte AC Milan til en bedre plads i Serie A. Foto: Getty Images

For nuværende har klubben ikke bekræftet aftalens længde, men en pressekonference vil efter sigende finde sted tirsdag.

BREAKING: Carrick skal være manager i United

Milan skal en tur til Benevento i næste weekend – et hold, som har tabt alle deres 13 ligakampe i denne sæson, så der er god grund til at tro, at Gattuso kan hente sin første sejr til AC Milan allerede i sin første kamp.

Dortmund interesseret i United-stjerne: Vi vil hente ham tilbage