Noget vi alle elsker at se, er når en spiller rundbarberer en eller flere modstandere. Når en angriber dribler forbi tre mand og sætter den op i krogen, er det simpelthen guf for en fodboldfanatiker, som vi jo alle sammen er her på siden. Det vækker en bestemt følelse i os som tilskuere.
Nogen spillere kan på egen hånd fremkalde denne følelse hos menneskerne på tribunerne og det er det denne artikel handler om. Angribere, der er indbegrebet af individualisme.
Zlatan Ibrahimovic
Zlatan er og bliver bare Zlatan. Den 34-årige svensker er nok den største individualist på denne liste. Hans attitude i medierne og på banen, har givet ham et frygtindgydende ry, og han er bestemt ikke en gut man skal lægge sig ud med. Arrogancen og bedrevidenheden har gjort Kong Zlatan, som han også kaldes, til en af verdens aller bedste angribere.
Neymar
Selvom Neymar har haft en dårlig kamp giver han ikke op. Den kække angriber bliver ved med at prøve det spektakulære hver gang, hvilket bestemt er noget tilskuerne kan lide. Hælaflevering, rabona eller den såkaldte Michael Laudrup-finte, er blot eksempler på dusinvis af tricks, som den lille brasilianer har i ærmet. Vi er overbeviste om, at denne form for fodboldspil netop er grunden til hans store succes.
Luis Suarez
Luis Suarez kan seriøst få alting til at ske på en fodboldbane. Om han så spillede på hold med en flok boldmongoler, ville han stadig score og måske endda vinde kampen. Denne egenskab er ekstrem vigtig både for ham selv, men så sandelig også for holdet, der i dette tilfælde er Barcelona. Hvis medspillerne har en dårlig dag, træder Suarez til og klarer det hele. Sådan en type er han bare og det kan der ikke laves om på.
Læs om de sidste 3 spillere på næste side. Brug pilene nedenfor: