Andrew Hjulsager

Andrew Hjulsager er en dansk fodboldspiller, der spiller for Granada CF i Spanien. Han har spillet for Celta Vigo siden den 31. januar 2017, hvor han skiftede til den galiciske klub fra Brøndby IF. Celta Vigo betalte angiveligt lige omkring 9 millioner kroner for spilleren med de hurtige fødder. Hos La Liga-klubben er det dog indtil videre kun blevet til 12 minutter på banen for Hjulsager. Derfor har der også floreret rygter om en mulig exit for den tidligere Brøndby-spiller. I januar måned 2018 blev Hjulsager udlejet til Granada, der til daglig spiller i den næstbedste, spanske række.I løbet af sin tid hos Brøndby spillede han næsten 100 kampe, scorede 18 mål og lagde op til 15. I 2013 vandt han prisen som Årets U19 DBU-talent.

Andrew Hjulsager

Fulde navn: Andrew Hjulsager

Klub: I øjeblikket spiller Hjulsager for Celta Vigo i La Liga.

Løn: I øjeblikket tjener Andrew Hjulsager i omegnen af 440.000 kroner pr. måned. Det giver en årlig løn på knap 5,3 millioner kroner.

Land: Danmark og Portugal. Hjulsager er født på Amager, hvor han startede som 5-årig (!) i den lokale klub, Fremad Amager. Andrew Hjulsagers mor er portugisisk, hvilket gør ham spilleberettiget for både det danske og portugisiske landshold.

Født: Andrew Hjulsager er født den 15. januar 1995. Det er den samme dag som Rasmus Falk også kan fejre sin fødselsdag. Den 15. januar 1995 var en søndag.

Højde: Andrew Hjulsager er 1,77 meter høj. Det er et godt stykke under den gennemsnitlige højde for mænd i Danmark (1,83 meter).

Vægt: Da Hjulsager sidst vejede sig, kunne han på vægten se, at der stod 71 kilo. Det giver Hjulsager en BMI på 22,66, og han tilhører derfor kategorien ’normalvægtig’.

Position: Andrew Hjulsager begår sig som midtbanespiller, hvor han hovedsageligt optræder som venstre kant.

Andrew Hjulsager – Klubhistorie:

Andrew startede sin fodboldkarriere som ganske ung, da han som 5-årig meldte sig ind i Fremad Amager (ok det var nok hans forældre!). Træneren i den amagerikanske klub mente dog, at han var for god til sin årgang, og som ni-årig skiftede han klubben ud med Brøndby IF, som er notorisk berømte for deres evne til at udvikle teknisk dygtige spillere. I juli 2013 fik han sin debut for Vestegnsklubbens førstehold, da han i 1-1-kampen hjemme mod FC Vestsjælland scorede de blågules eneste mål og dermed blev den yngste målscorer i Brøndbys historie.

Bliver professionel

I august 2013 kunne han så skrive under på en kontrakt med klubben, der gjorde ham professionel. Han endte sæsonen 2013/14 med 23 førsteholdsoptrædener og fire mål på trods af, at han formelt set stadig tilhørte klubbens U19-trup. Hans præstationer kastede roser af sig. Blandt andet fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, som beskrev Hjulsager som en sublim tekniker, der skulle holdes øje med i fremtiden.

Skiftet til Celta Vigo

Hjulsager kunne i vinteren 2017 ikke blive enig med Brøndby IF om en kontraktforlængelse, hvorfor han drog videre til Celta Vigo, mens klubben stadig kunne få en overgangssum for ham. Den 31. januar 2017 underskrev han en kontrakt med Celta Vigo, som løber frem til sommeren 2020. Han fik sin debut, da han den 19. februar i 3-0-hjemmesejren over Osasuna blev skiftet ind. Efter skiftet til Celta Vigo udtalte han, at han godt kunne lide deres spillestil, og at han ikke blev udfordret nok til den daglige træning i Brøndby.

Tidlige liv:

Andrew Hjulsager voksede op på Amager med en dansk far og en portugisisk mor.

Privatliv:

I øjeblikket danner han par sammen med Jasmin Alexandra. Parret har ingen børn.

Statistik:

I sæsonen 2017-2018 er det blevet til i alt 12 minutter på banen for Celta Vigo til den tidligere Brøndby-spiller. Han har dog fået to kampe i Copa del Rey-turneringen, men var ikke med i de to kampe mod FC Barcelona, hvor klubben samlet set røg ud med 6-1. I sidste sæson var der lidt mere spilletid til Hjulsager i La Liga. Her blev det nemlig til syv optrædener med tre mål og en assist til følge.

Bedste resultater:

Hjulsager har endnu ikke prøvet at vinde noget trofæ med Celta Vigo. Et af de bedste resultater, han har opnået i løbet af sin karriere, er 7-0-udesejren mod AGF i Superligaen i august 2016. Her udgjorde Hjulsager en afgørende rolle med to mål og et oplæg. Han fik europæisk debut mod sammarinske Juvenes Dogana, der fik tæsk hele 9-0.

Andrew Hjulsagers Landsholdskarriere:

Andrew Hjulsager har endnu til gode at optræde på det ‘rigtige’ danske landshold, hvilket teknisk set gør, at stadig kan blive landsholdsspiller for Portugal. Hjulsager har dog en spillet en lang række ungdomslandsholdskampe, herunder 26 stk for U21, hvor han har bidraget med fire mål.

Hjulsager Danmark

Fremtid: Der er vedvarende rygter om et Celta-exit for Hjulsager. Granada og Real Oviedo har begge været nævnt som en mulig kommende arbejdsgiver. Det forventes dog, at der i første omgang blot vil være tale om et udlånsophold. Hjulsager har nogen af de kvaliteter der kan give ham en stor karriere på både landsholdet (forhåbentligt det danske!) og i klubregi.

Kendetegn: Andrew er en sublim tekniker med et godt overblik. Han kan bruge begge fødder, men foretrækker det højre. Hans koncentration og overblik er styrker, han især er god til at sætte i scene på den sidste fjerdedel af banen. Han var stærk som både oplægger til mål og målscorer for Brøndby.

Læs også portrættet af Christian Eriksen eller Rasmus Falk

Opdatering: I januar måned skiftede Andrew Hjulsager til Granada fra Celta Vigo til Granada på en lejeaftale, som er gældende resten af sæsonen. Den tidligere Brøndby-spiller havde svært ved at komme på hold i La Liga, og derfor anså han et skifte til Segunda Division som vitalt for at få mere spilletid.