Ifølge engelsk medie har Liverpool to nye spillere i kikkerten. Den ene er en Leicester-profil og den anden er velspillende hos den italienske storklub AS Roma.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Telegraph skriver at Liverpool, har to spillere i kikkerten. Den ene spiller er den 21-årige Leicester-profil Wilfred Ndidi, og den anden er AS Roma-målmanden Alisson Becker.
Nigerianeren Wilfred Ndidi har været super velspillende for Leicester. Den unge profil har for alvor bevist, at han besidder potentiale til at blive noget stort, og det er formentlig også derfor Liverpool nu jagter ham.
Da Leicester hentede Wilfred Ndidi til klubben, betalte de omkring 110.000.000 kroner, for den nigerianske midtbanespiller. Det meldes at prisen som Liverpool skal op og byde for at have en chance, ligger på omkring 400.000.000 kroner, ifølge The Telegraph.
The Telegraph skriver samtidig at 21-årige Wilfred Ndidi er den spiller i Premier League, som har haft flest succesfulde taklinger. Liverpool har længe vist interesse i RB Leipzig-stjernen Naby Keita.
Det bliver dog en meget dyr handel, og det forventes at Liverpool kan sikre sig et billigere køb ved Ndidi. Den unge midtbanespiller er ifølge The Telegraph en solid spiller, som formentlig godt kan gå ind og forstærke Liverpool meget.
Wilfred Ndidi forventes også at blive en spiller, som kan være en solid spiller i mange sæsoner endnu. Det er også tydeligt at Wilfred Ndidi trods sine 21 år, spiller som en med mere erfaring og overskud i spillet på midtbanen.
Sikre Liverpool sig en af de to spillere?
Den anden spiller som ifølge mediet er på vej til Liverpool, er AS Roma-keeperen Alisson. Den 25-årige brasilianer har været solid siden ankomsten. Dog bliver det ikke billigt for Liverpool, at sikre sig Alisson.
Specielt fordi at Alisson er førstevalg hos den italienske klub, men ifølge mediet er det ikke umuligt.