Manchester City har været i en henrivende form i denne sæson. Drengene fra Etihad har rullet henover alle hold, de har mødt, og Pep Guardiola er i gang med at skabe et monsterhold, som kan dominere fodboldverdenen de næste mange år fremover. Der er dog ingen tvivl om, at Pep vil forsøge at forstærke holdet yderligere denne sommer.
Her er tre spillere, som han kan gå efter for at realisere drømmen om et kommende mesterhold, som ikke kan slås.
LÆS OGSÅ: Efter skade til Robin Olsen: Nu henter FCK gratis målmand
1. Sergej Milinkovic-Savic
Den første spiller på listen er den 23-årige serbiske midtbanespiller, Sergej Milinkovic-Savic, som i øjeblikket spiller for italienske Lazio. Serberen har en vedvarende motor, som gør, at han altid kan spille 90 minutter. Han besidder en vigtig egenskab. Han har nemlig et varmt øje til netmaskerne. Han har endnu mange år at udvikle sig i med sin unge alder, og det er derfor ingen hemmelighed, at store klubber jagter hans underskrift. Siden skiftet til Lazio i sommeren 2015, er det blevet til over 100 optrædener på førsteholdet med 20 scoringer og 20 oplæg. Han vil uden tvivl blive involveret i mange flere mål, efterhånden som han fortsætter med at udvikle sig og sætte nye facetter på sit spil. Ham og Pep ville fungere fantastisk godt i et samarbejde med hinanden.
2. Mauro Icardi
Icardi skiftede til Inter Milan tilbage i sommeren 2013 fra et andet Serie A-mandskab, nemlig Sampdoria, og siden da har han ikke set sig tilbage. Han er en af stjernespillerne på Giuseppe Meazza, når Nerazzurri hver anden søndag løber ind på hjemmebanen. Han har kontrakt med de italienske giganter frem til 2021. Enhver part, som skulle være interesserede i Inters es bliver nødt til at gafle en formue op af lommen for argentineren.
Læs også: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub
Icardi har optrådt mere end 180 gange for klubben og har næsten scoret 100 mål, mens han kan tilføje yderligere 25 oplæg. Så det er næsten 125 mål, han har været involveret i gennem tiden hos Inter. Det er en spiller, som Milano-klubben forventer, de kan holde på, og de har da også forsynet ham med anførerbindet. Icardi kan på længere sigt vise sig at være en fornuftig erstatning for Sergio Agüero, som ikke er så ung mere.
3. Luke Shaw
Den tredje og dermed sidste spiller på listen er Luke Shaw. Han er et produkt af Southamptons ungdomsakademi. Her var han i særdeleshed en stjerne. I sommeren 2014 skiftede han så til Manchester United, hvor Louis van Gaal hentede ham til Old Trafford. Den dengang 19-årige venstreback blev købt for heftige 27 millioner pund, og skrev under med United på en fireårig aftale. Da aftalen blev indgået, havde han en lovende fremtid foran sig, men det har utallige visit på skadestuen bremset. Shaw er dog stadig ung, og han har alderen med sig. Skaden til Benjamin Mendy vidnede også om, at Pep Guardiola ikke har den nødvendige bredde på venstre back-positionen. Shaw kunne være den tilføjelse, som Pep bør gå efter i det kommende transfervindue.
Læs også: Italien i stor sorg: Fiorentinas anfører er fundet død