I det seneste stykke tid har rygtemøllen været fuld af historier om Neymar og en eventuel retur til FC Barcelona.
Senest fredag var den catalanske presse fremme med historier om, at den brasilianske superstjerne efter sigende har fortrudt sit skifte til Frankrigs hovedstad. Endvidere skrev flere medier, at han skulle have meddelt FC Barcelona et ønske om at vende tilbage til det stadion, han forlod, Camp Nou. Men hvad synes du? Bør Barcelona udnytte den interesse, Neymar har i at vende tilbage?
Dog er Neymar ikke den mest populære herre i Barcelona og omegn i øjeblikket efter skiftet i sommer. Det kom frem, at han og hans agent gennem længere tid havde ligget i forhandlinger med den købende klub, Paris Saint Germain.
Derudover ventede han med at offentliggøre overfor FC Barcelona, at han havde tænkt sig at forlade klubben, således han kunne få en loyalitetsbonus med oven i købet. Fansene på Camp Nou var særdeles utilfredse med dette, da de troede, at Neymar skulle være den nye stjerne på deres stadion. I stedet valgte han at prioritere penge fremfor de sportslige værdier. En beslutning, som sjældent falder i god jord hos fodboldfans.
I følge flere lokale medier, skulle Neymar dog nu have fortrudt sit skifte sidste sommer. Spørgsmålet er, om FC Barcelona bør tage imod ham – eller risikere at gå glip af en særdeles værdifuld spiller på grund af sportslige værdier.
LÆS OGSÅ: Messi er ikke med i truppen mod Malaga: Se hvorfor her
Neymar har efter sigende taget kontakt til en del personalemedlemmer i klubben, heriblandt spillere, ansatte, foruden et bestyrelsesmedlem. Angiveligt for at udtrykke sine holdninger om et gensyn med Camp Nou.
Du kan deltage i afstemningen her:
[yop_poll id=”12″]
FC Barcelona møder i aften Malaga på udebane. En kamp, der kan ses på Eurosport 2 og Viaplay fra klokken 20.45.